Air

Rumrejser er noget af det mest fascinerende, der findes. Det kan franske Air garanteret også tilslutte sig. I hvert fald er duoen blevet så glad for vægtløsheden i deres eget kosmos, at de i de senere år har været i overhængende fare for helt at miste jordforbindelsen og forsvinde i deres halvpsykedeliske space-electronica.

Det ændrer Airs femte albumudspil som sådan ikke på, for Nicolas Godin og Jean-Benoît Dunckel laver stadig enkel, sfærisk electronica. Men duoen har fundet tilbage til noget af den enkelthed og instrumentering, der fungerede på det eminente debutalbum ‘Moon Safari’, opfølgeren ’10 000 Hz Legend’ og selvfølgelig det mellemliggende ‘Virgin Suicides’-soundtrack.

Og mens det altså ikke lyder som om, franskmændene har overraskelser med hjem i rumbagagen denne gang, så er der faktisk mange fine detaljer og sange på albummet. Som det nærmest rockede uptempo ‘Be a Bee’, det beatede ‘Missing the Light of Day’ og det hoppende, afrobeat-inspirerede ‘Night Hunter’. For slet ikke at snakke om ‘Heaven’s Light’ og singlen ‘Sing Sang Sung’, hvis rolige, meditative melodier nærmest er blevet Air-signaturer.

Det kammer dog over på den let-jazzede ‘Tropical Disease’, der lyder som noget, man ikke vil rende ind i på sommerferien, ligesom ‘African Velvet’ bliver lidt for new age-vammel med saxofon og det hele. Der savner rumrejsen en destination og kurs, og så kan den jo næsten være ligegyldig ¬– fascinerende eller ej.