Heavy Trash

De to rockabilly-romantikere Jon Spencer og Matt Verta-Ray giver den på deres tredje udspil under Heavy Trash-navnet som et par amourøse hyggeonkler. Det er efter eget udsagn et konceptalbum, hvor de to lømler ikke blot er berusede af den gode, gamle kærlighed, nej, de er pattestive.

Når man sådan med duggede briller og værkende hjerte vralter i slingrende slalom omkring rockmusikkens mest indavlede klicheer, skal man holde tungen lige i munden for ikke at gå på røven i parodi eller patosfyldt pastiche. De fælder undgås dog behændigt her. I stedet perverterer duoen de luvslidte skabeloner til et gyldent punkt, hvor den anakronistiske lyd og galoperende galskab smukt krydser hinanden.

Udfaldet er et stærkt underholdende og selvironisk album. Der lægges ud med total hundeøjne-hengivenhed og underkastelse til det smukke køn på ‘Gee, I Really Love You’. ‘Good Man’ fraråder tøserne at lægge sig ud med enhver, på ‘Bumble Bee’ stikker de grumt i drengehjerterne, og ‘The Pill’ er en lysergisk lovestory med Hunter S. Thompson-skummel underlægning.

Sådan bliver det ellers ved, og kun få af numrene keder – primært fordi de førnævnte rockabilly-idiosynkrasier her efterleves lovligt slavisk. Men det er vanskeligt at tæmme mundvigene, når Spencer med dirrende dramatisk røst på ‘(Sometimes You Got to Be) Gentle’ proklamerer: »Evolution is too slow! Evolution is too old-fashioned!«. I Heavy Trashs 50’er-tidsboble er musikalsk udvikling jo nærmere fuldstændigt fraværende. Netop derfor er kärleksdogmet et kærkomment friskt pust.