I Got You on Tape

»Hvad er der galt med at være kedelig?«, spurgte George W. Bush engang retorisk, og manden havde for en gang skyld fat i den lange ende. For nok har I Got You on Tapes musik aldrig været af den mest weekends-kickstartende skuffe, men hvad betyder det, når man på deres tredje album får serveret en omgang sublim sangskrivning og vellykkede indie-eksperimenter.

Det kræver sgu nosser at lægge ud med ‘Caberet’s seks minutter lange drone-stemning. Og nosser det har I Got You on Tape. Dog nu kun fire sæt, efter bandets andenguitarist Jacob Bro tidligere på året forlod bandet. Men den anden guitarist Jacob Funch klarer opgaven alene i suveræn stil – med assistance fra mere mørkladne synth-strøg, mere smæk for skillingen og mere poppede omkvæd end tidligere hørt fra bandet.

Dermed nærmer kvartetten sig nu gudskelov igen debutens enormt høje bundniveau. ‘Ace in the Hole’ er et dejligt bud på fællessang i melankoli-land, og den tunge ‘Wedding Song’ uddeler pitch-forvrængede tæsk, som var den My Bloody Valentines danske fætter. Det mest overraskende højdepunkt finder man dog på duetten ‘Beggars and Bangers’, hvor Jacob Bellens himmelske brummen får fornemt modspil af Kim LAS’ sprøde vokalharmonier.

På trods af deres sangtitler er ‘Spinning For the Cause’ eller ‘Talk About the Treadmill’ – såvel som resten af albummet – dog stadig ikke velegnet til en hårdtpumpet fitness-playlist. Men kedeligt – i den dårlige forstand – eller forudsigeligt, det bliver det alligevel aldrig.