Sondre Lerche

Flere og flere skandinaver har de senere år fået succes på singer/songwriter-scenen. Teitur, Thomas Dybdahl og Jens Lekman er nogle af dem. En anden er popprinsen Sondre Lerche, der slog i gennem med ‘Faces Down’ for ni år siden. Hans nye album er dog endnu engang et godt stykke fra debutens høje niveau.

På første skæringen ‘Good Luck’ lægger Lerche sig i hjulet på Sufjan Stevens med den fine ‘tæt på falset’-vokal, der kører om kap med strygere og trommer, men til sidst må give op og give plads for de hurtige instrumenter. ‘Heartbeat Radio’ er produceret pænt, og det er et album, man hurtigt ignorerer, og som blot bliver til lyde, der kører i baggrunden. Blandt andet, fordi Lerche med et korps af celloer og violiner  virkelig giver los for sin strygerfetich. På størstedelen af de 12 numre ligger de dramatiserende i baggrunden og giver sange lidt for meget nerve. Parallelt med strygerne lyder Lerches akustiske guitar, der både akkord- og fingerspiller sig gennem ‘Heartbeat Radio’. Og sammen med den søde og charmerende ungkarle-vokal holder den albummet fra at blive en belastning.

Det er lige før, de gode popmelodier bliver druknet i strygernes hvin. Det gør melodien dog ikke på ‘Like Lazenby’. Selvom de har sneget sig med, så er det Sondre Lerche og guitaren i forgrunden, der styrer slagets gang, og så er det, at man overgiver sig til nordmanden og rent faktisk lytter til ordene fra hans mund.