- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Under Byen – dystre perler
Copenhagen JazzHouse er fyldt. Udover småklirren fra ølflasker og sagte samtaler hersker der en andægtig stemning. Selv da Under Byen, bandet som alle venter rastløs på, koncentreret entrerer scenen og sætter deres instrumenter i gang, forløses stemningen ikke – den intensiveres og fortættes. Og sådan skal det være med Under Byen. Deres musik indbyder hverken lytteren til dans eller hoppen men æstetisk nydelse, koncentration og tilbagelænet tankevirksomhed.
Således også denne tirsdag aften hvor Under Byen for anden gang ud af tre april-aftner i træk stod på scenen på det traditionsrige københavnske spillested. En aften hvor Under Byen atter engang med en imponerende koncert beviste, at deres særegne blanding af artrock, skæve kompositioner og haltende Wait’ske basgange bliver endnu mere potent, inderlig og indbydende live. Få andre bands formår så overbevisende som Under Byen at knytte musikalske forbindelser mellem følelser og stemninger og suge den enkelte lytter ind i subjektiv sanseverden, hvor man skiftevis hvirvles ind i sublim skønhed, sørgmodig fortvivles og rasende armod.
Med hvide lagner som baggrund og badet i skiftevis grønt, rødt og blåt lys stod bandet i vanlig opstilling: Henriette Sennenvaldt bagerst i midten flankeret med resten af bandet på hver side. Og det velfungerende, homogene musikalske kollektiv rakte blidt ud til hver eneste lytter og bød på dystre perler fra både den seneste glimrende udgivelse og de tidligere sublime værker. Lyden var eminent, og orkesteret præsterede i flere momenter at skabe hypnotiske tilstande, hvor publikummet både blev sendt i trance og parkeret i eftertænksomme mentale huller.
Under Byen kan ikke sættes i bås. Deres musik er både smuk, flosset, mærkelig, sårbar, potent og frembrusende på en og samme tid. Men Under Byen er først og fremmest overraskende, enestående og original. Og som min sidekammerat hviskede, da koncerten var slut, så kunne de havde spillet hvad som helst fra deres bagkatalog og stadig efterlade publikummet i eftergiven trance. Musik bliver i Under Byens kyndige hænder mere end musik. Det bliver oplevelser, stemninger og regulær kunst. Og det beviste de live med høj kunstnerisk integritet.
Koncert.