Plan B

De senere år har en lind strøm af neo-soul sevet ud fra de britiske øer, og med Plan B’s debutalbum fortsætter tendensen i hvert fald for en stund. Amy Winehouse og Duffy får baghjul af landsmanden, der først og fremmest gør sig bemærket ved en sikker falsetvokal og et særdeles melodiøst sangkatalog.

Hvor ‘She Said’ viser sandt hit-potentiale (om end der nok lånes lige lovligt meget fra det Winehouse’s’ke univers) er åbneren ‘Love Goes Down’ en original lille perle af afdæmpet guitar og strygere, der nok kunne have fået en vis hr. Gaye til at løfte et øjenbryn eller to.

Men Plan B er i virkeligheden bedst, når de polerede popproduktioner får lidt modvægt af mere uptempo og rap-inkluderende skæringer som ‘Stay Too Long’ og ‘The Recluse’, hvor han på ganske imponerende vis slipper godt fra at kombinere de sædvanlige ømme soul-leveringer med cockney-rå gaderap. Her får strygersektionen virkelig lov at arbejde for pengene, og resultatet bliver en sjælden hørt vellykket blanding rap og soulpop.

Desværre bliver albummet lige langt nok i spyttet, og et gospelkor på ‘Trapped in My Cigarettes’ er afgjort et krydderi for meget. Alligevel synes en af morgendagens hitmagere at være født og heldigvis en ganske interessant én af slagsen.