Deftones

Det er nu snart halvandet år siden, at Deftones bassist Chi Cheng røg i koma oven på en alvorlig trafikulykke. På det tidspunkt stod gruppen foran udgivelsen af ‘Eros’, et album der efter sigende ville have fortsat den eksperimenterende linje, som alt-metal-pionererne havde bevæget sig ud af på ‘Saturday Night Wrist’.

Nu står vi i stedet for med ‘Diamond Eyes’ i hånden, første album uden Chi Cheng og et album hvor Deftones i høj grad har droppet eksperimenterne og i stedet har søgt ind mod kernen i deres musikalske univers. Stephen Carpenters monumentale guitar-riff er igen den rendyrkede drivkraft i Deftones motorrum på en måde, som man ikke har hørt siden deres første to album, og Chino Moreno leverer en væsentligt mere traditionel og fokuseret vokalpræstation, end man har hørt fra ham i mange år.

Men der, hvor ‘Diamond Eyes’ virkelig skinner, er, når Deftones formår at forædle de retrospektive tendenser med al den erfaring, som de senere års soniske eksperimenter har givet dem. Et nummer som førstesinglen ‘Rocket Skates’ er en noget nær perfekt kombination af kantede trash-riff og dreampop-soundscapes, mens titelnummeret formår at indkapsle stort set alt, hvad man elsker ved Deftones, i tre minutter og otte sekunders dionysisk ekstase.

‘Diamond Eyes’ er en udforskning af, hvad Deftones er, hvad de var, og hvad de måske kan blive uden deres faldne kammerat. Det er ikke noget spektakulært album, og det vil sikkert ikke vinde mange nye fans, men for dem af os, der allerede er med på vognen, er det en smuk reminder om, hvorfor vi forelskede os i første omgang.