Tracey Thorn

Frontkvinden fra hedengangne Everything But the Girl er tilbage uden den både musikalske og private partner Ben Watt. Hendes nye soloudspil er markant mere nedtonet og akustisk end den disco-folkede forgænger ‘Out of the Woods’ fra 2007.

Denne gang er Thorns musikalske univers intimt og eftertænksomt, og særligt åbningsnummeret ‘Oh, the Divorces!’ har en umiskendelig lighed med Joan As Police Woman og hendes album ‘Real Life’. Der er en skøn melankoli over mange af numrene, der matcher grå himmel og dovne søndage særdeles godt. Thorn leverer undervejs en række behagelige små popperler som for eksempel ‘You Are a Lover’ og ‘Long White Dress’, og det klæder den 47-årige sangerinde aldeles godt at gå ned i tempo og give plads til modne refleksioner. 
 
Pladen indeholder også et par uptempo-numre som ‘Hormones’ og ‘Why Does the Wind?’, som stikker så meget ud i forhold til stemningen på resten af albummet, at de kommer til at virke som forstyrrende elementer. Hun er klart mere interessant i det akustiske og bare setup, som hendes vokal, om nogens, kan bære. Set i lyset af resten af hendes karriere, der har præget mere end tre årtier, er det dog svært at se ‘Love and Its Opposite’ som andet end en fin lille parentes i hendes ellers hitspækkede bagkatalog.