Janelle Monáe

Imens vi venter på, at Lady Gaga og M.I.A. går ned i flammer i en episk catfight om rollen som popmusikkens ukronede betvinger, giver Janelle Monáe os kam til den afro, de fleste af os kun kan drømme om.

Med et svimlende ambitionsniveau præsenterer den 24-årige sangerinde et knap 70 minutter langt konceptalbum om alter egoet Cindi Mayweather, der lever blandt androider i storbyen Metropolis. Eller noget i den dur. Heldigvis fungerer albummet musikalsk set komplet uafhængigt af koncepttanken, og tilbage står vi med en overvældende talentfuld sangerinde, der har præsteret et brag af en skizofren rundflyvning i soul, funk, r’n’b og småpsykedelisk pop.

Hun er blevet kaldt det kvindelige modstykke til André 3000, og når man lytter til nærmest flabet catchy popsange som ‘Tightrope’ og ‘Cold War’, er det ikke svært at forstå. På den helt sublime ‘Locked Inside’ låner hun intet mindre end det indledende tromme-fill fra ‘Rock With You’, imens den storslåede ‘Mushrooms & Roses’ ikke er bleg for at vække minder om Funkadelics guitarflænsende ‘Maggot Brain’.
 
Of Montreals malplacerede gæsteoptræden på ‘Make the Bus’ er eneste skamplet på en ellers noget nær perfekt albumoplevelse. For Monáe er lyden af en tid, hvor popstjernestatus ikke blev målt på, hvor mange mennesker, der blev pløkket ned i ens musikvideo. Hun er talent i sin pureste, mest bjergtagende og vidunderlige form og er helt sikkert kommet for at blive.