Alice In Chains – samme trip som dengang

Det kan godt være, at guitarist Jerry Cantrell ligner din mors grimmeste veninde, og at forsanger William DuVall ligner en mandlig udgave af Macy Gray, men for satan hvor blev der rocket og grunget, så man var ved at gå ud af sine gode Doc Martens-støvler, da de gendannede grungehelte i Alice In Chains indtog festivalens største scene.

Setlisten var fremragende sammensat, så bandet fornemt kom omkring i ‘kædernes’ solide bagkatalog. Og den nye dreng i klassen DuVall leverede en fornem præstation, der bestemt ikke skændede hans forgænger, afdøde Layne Staleys grav. Cantrell gav den gas som grunge-guitargud og pirrede det hungrende publikum med klassesoli, der fint supplerede hans og DuValls imponerende vokalarbejde.

Man følte sgu at man var vidne til en rigtig Alice-koncert og rifftunge hymner som ‘Angry Chair’ og ‘Man in the Box’ gik lige i grungehjertet. Den følsomme ‘Nutshell’ blev dedikeret til Staley, og slutteligt blev der bræget igennem på klassikerne ‘Would?’ og ‘Rooster’. »Into the flood again, same old trip it was back then« – og det var, hvad vi fik: En klasselektion i det gode gamle grungetrip. Signeret af en aldeles rockhungrende Alice, der raslede vidunderligt med kæderne.