Black Mountain

Vancouvers sorte bjerg har for den brede lytterskare længe været ufremkommeligt terræn, sikkert fordi stierne i mørket syntes for dystre og stenede. Det rådes der bod på nu, og novicer kan passende tage hul på rejsen med treeren. Bandet er mere lettilgængeligt end nogensinde, de langstrakte, proggede og 70’er-sludge-mættede forløb er nedtonede, og balladerne har i stedet fået lov til at ånde.

Helt glemt er den huggende og rifftunge stonerrock selvfølgelig ikke. ‘Old Fangs’ bør fremhæves som et overlegent pletskud i den retning, mens ‘Rollercoaster’ og ‘Let Spirits Ride’ udgør skivens tunge midterkerne.

‘Wilderness Heart’ er den første udgivelse, canadierne ikke selv har lydsnedkereret, og det klæder både album og band gevaldigt at have haft superproduceren Dave Sardy og Sunn O)))-lydmanden Randall Dunn til at frisere vildnisset. Kontrasten mellem sangene fra de to sessions i henholdsvis solbrændte L.A. og regnvåde Seattle er evident, men en efterårsmelankolsk grundtone knytter det fornemt sammen.

En ting springer i øjnene: Amber Webbers stemme er passioneret og overjordisk smuk som det glødende rav, hun deler navn med, og her folder hun sig for alvor ud. I kraft af de afdæmpede og sigøjnerfolkede sanges overtag cementerer hun, hvor vigtig en del af Black Mountain, hun er. Som på ‘Radiant Hearts’ og ‘Buried by the Blues’ der sammen med den lidt mere Stephen McBean-dominerede ‘The Space of Your Mind’ er tordnende smuk medicin for postsommer-deprimerede hjerter.