- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- De fem største scoops blandt de første Roskilde Festival-annonceringer
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Sage Francis – årets rap-varieté
Foran et overskueligt, men umådelig heldigt og trofast publikum viste aktivist-rapperen og spoken word-vidunderet Sage Francis, at man kan meget med lidt. For højst overraskende var der intet backingband til at spille de rockede numre fra hans seneste album ‘Li(f)e’. DJ No Spin Zone var bare en pladespiller, så det var op til rapperen at fylde rummet. Og det skal jeg lige love for lykkedes.
Måske fordi tourbussen snart køres i garage, blev showet en rundvisning i det stærke bagkatalog, hvor der med løs hånd blev strøet perler fra ‘Makeshift Patriot’, ‘Personal Journals’, ‘A Healthy Distrust’ og selv Non Prophets-tiden. Overraskende nok blev antallet af nye numre holdt på et minimum, og selv spoken word-udladningerne blev rationaliseret.
Der er intet diskret ved Sage Francis. Hverken på hans album eller live. Det er både det fascinerende og dejlige ved den grænsesøgende og evigt indignerede rapper. Men denne aften var vi ikke til koncert men et varieté-show, hvor rapnumrene blev assisteret med mange hurtige ord, ironiske følelser og enetaler om fucking franskmænd vs. pølser i svøb.
Sage og kumpanen B. Dolan gik på scenen som kandiserede æbler i et tykt lag sarkasme og overvægtig burlesque. Med paryk og kappe blev der danset til samplinger af Steve Miller og Nine Inch Nails, mens stilsikker rap hvinede gennem luften. Det skabte en stemning, man normalt skal gå i cirkus for at opleve, og Sage Francis formåede samtidig at give min ledsagerske blanke øjne med den uforlignelige ‘Sea Lion’ og den betagende ‘The Best of Times’. Fantastisk underholdning – og stop så med at erklære hiphop død!
Koncert.