Deftones – ud af lyddødens klamme hænder
Lørdag aften var seriemorderen KB Hallen ved at kræve endnu et lydmæssigt offer, men i kraft af et vanvittigt imponerende energiniveau og en række kompositioner af høj klasse lykkedes det de alternative metalpionerer i Deftones at slippe ud af den sikre lyddøds klamme hænder.
Spilleglæden var til at tage at føle på fra start, da den energiske frontmand Chino Moreno gadedrengehoppede ind på scenen og op på et lille podium forrest på scenen og skreg koncerten i gang med ‘Rocket Skates’, der dog blegnede en smule i forhold til den efterfølgende kvartet af de fire træfsikre metalliske knaldperler ‘Around the Fur’, ‘My Own Summer (Shove It)’, ‘Be Quiet and Drive (Far Away)’ og ‘Elite’. I sidstnævnte tog den skingert skrigende Moreno på en kort udflugt ud til publikum, der for alvor havde fået pulsen op og dermed søsatte et vildt crowdsurforgie, der ikke lod grungens storhedstid noget tilbage.
Selv om det aftenen igennem var Deftones’ ældre materiale, der oftest tog stikkene hjem, tog sangene fra det nyeste opus ‘Diamond Eyes’ sig også fortrinsvist godt ud. Her imponerede især det sfæriske titelnummer, den huggende guitartunge ‘Prince’ og ‘Risk’, der blev dedikeret til bandets oprindelige bassist Chi Cheng, som fortsat ligger i koma efter et biluheld i 2008.
Den mudrede lyd udviskede desværre mange af de fine nuancer, der er i kvintettens materiale. Bandet lod sig dog ikke synligt påvirke af lydhelvedet og fortsatte ufortrødent med at løbe, springe, skrige og spytte sig vej igennem den to timer lange koncert. Der kom heldigvis lidt kontrol over lyden til den opløftende udgave af ‘Change (In the House of Flies)’, der lukkede showets oprindelige sæt med fællesskrål i salen.
Kort efter returnerede Deftones til scenen og smækkede endnu fire voldsomme mavepustere ud over scenekanten. Her fik ‘Root’ med sit let genkendelige guitarriff moshpitten til at koge, inden den afsluttende ‘7 Words’ sendte os ud i den frostklare nat med ordene »Suck! Suck! Suck!«.
