‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ matcher Kanye Wests ambitioner og ego

Kanye West har sideløbende med musikken skabt sin karriere ved at være højtråbende, kontroversiel og til tider et dumt røvhul. Derfor har mange også en sort/hvid opfattelse af ham som enten gal eller genial. Men det første udelukker ikke, at man også kan være det andet, hvilket superstjernens femte – og fremragende – fuldlængde ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ beviser.

Nok ryster man mellem numrene på hovedet over, hvad Kanye West har gang i, eller hvilke stoffer han er på. Men samtidig overrumples og overvældes man af den ligefremme og legesyge tilgang – og ikke mindst evnerne til at forløse den. Musikken er på samme tid stærk og sårbar, personlig og poppet, ja, gal og genial.

Den hjerteskærende electro-minimalisme fra forgængeren ‘808s & Heartbreak’ er afløst af højt anlagte, artikulerede og ambitiøse hiphop-symfonier. Åbningstracket ‘Dark Fantasy’ stiller det næsten naturlige spørgsmål »Can we get much higher?«, mens en veloplagt Kanye boltrer sig på en bund bestående af et balstyrisk beat, sensitive strygere, klaver og kor.

Således er hele herligheden – der både bør beundres og høres i sin helhed – fyldt med mangfoldige melodier, skæve samples og promiskuøse produktioner.

Det hele kulminerende med den over ni minutter lange ‘Runaway’. En hyldest til alle »douchebags, assholes and scumbags« hvor køligt klingende klavertangenter og triumferende trommer skaber en aristokratisk arrogance, der både matcher hovedpersonens ambitioner og ego.

Det er muligt, at Kanye Wests karriere er hjulpet på vej af hans kontroverser og højtråbende kompromisløshed, men han har også forstået, at det er musikkens ærlighed og indlevende nysgerrighed, som skal holde ham på toppen. Derfor kan han nu krydse kunstnerisk hovedværk af på sit i forvejen imponerende cv.