Laura Drescher

Indsæt U foran Lykke Li, snur hende ti gange rundt og spark hende dernæst ind i et spøgelseshus i en fransk noirfilm, og så har du et nogenlunde billede på københavnske Laura Dreschers paranoiatronica. Med intense væg-til-væg korarrangementer, apokalyptiske hornsamples og sporadisk percussion hjemsøger hun alt, hvad du troede, du vidste om pop, electronica, witch-house – kald det hvad du vil, det er fremragende!

‘Hallucinations of a Good Life’ er et gennemført og selvstændigt værk, hvor Lauras evne til at opbygge og dernæst nedrive lydlandskaber, stemninger, musikalske fortælling er det stærke fundament – herfra er det kun fantasien, der sætter grænser.

Åbneren ‘No Problem’ sender resolut lytteren på midnatsvandring på en hjemsøgt kirkegård, med Dreschers smukke englestemme som eneste lys i mørket. En stemme hun formår at udnytte til det ypperste på det guddommelige a cappella-track ‘Abbey’. Som støttehjul til de fortabte sjæle synger hun alle postironiske hipsterpegefingre agterud og forsvinder dernæst i den smukke uendelighed.

Anderledes råt er det på den gyngende ‘The C. Arena’, der med tuba-samples, tryllebeats og en minisymfoni af koklokker skaber et megalomanisk hiphop-univers, hvor Laura konsekvent svinger taktstokken modsat af, hvad der forventes.

En tur i Laura Dreschers spøgelsestog er uden tvivl et besøg værd, men put de mindste og de sarte først!