E Bird

Bag navnet E Bird gemmer sig danske Tue Ebert, som har valgt at indspille sin første fuldlængde i et en nedlagt poolhal. Formålet har været at eksperimentere med stedets naturlige akustik og bruge poolhallen som ‘et tredje instrument’. Som lytter er det desværre svært at gennemskue det eksperimentale aspekt af ‘Lake of No Land’, som mest af alt lyder som en hvilken som helst anden folkrockplade – på godt og ondt.

Ebert viser sig som habil sangskriver på den bittersøde ‘Every Mountain Once Was an Ocean’, hvor hans desperate klagesang står i smuk kontrast til det peppy groove. På ‘Empty Avenues’ og ‘Everyone Here Is Without a Past’, som også kunne høres på debut-ep’en fra 2008, bidrager vokalen med de fornødne melankolske nuancer til den mere indadvendte folkrock.

Lydeksperimenterne brillerer mest ved deres fravær og er kun tydelige på den episke åbner ‘All Will Rise’, der med sine storladne klangflader og skæve rumklang sætter baren en anelse for højt for de resterende numre. Til gengæld er ‘Towards the Sun’ og ‘Running Horses – and the Son of Two Hundred Men’ sløve og drævende, og man savner her soniske overraskelser til at bringe den ret generiske folkrock op på et acceptabelt plan. Det sker bare ikke, og størstedelen af pladen bliver derfor for kedelig og indadvendt.