Emma Acs

Det er svært ikke at holde af Emma Acs. For hvad skal man da gøre, når den 19-årige københavnertøs vader ind på én med bare tæer, en blomst i håret og et kuld uspolerede syrepopnumre, der varsler en tidlig sommer.

Hun siger det egentlig meget godt selv med titlen på singleforløberen ‘We Make Sense’. Her lyder hun som en mere uskyldsren lillesøster til Guf fra Baby Woodrose, der har skruet ned for forstærkeren og op for den smittende ‘Swinging London’-stemning med hygge-gurglende Farfisa-orgel, Acs’ charmerende vokaltriller, lejrbåls-fællesomkvæd og en velsiddende afsluttende guitarsolo. Alt sammen eksekveret på blot to og et halvt minut – tal lige om at økonomisere med midlerne!

‘Champagne’ byder på mange flere delikate syredrops fra sin ubekymrede tidslomme med direkte forbindelse til slut-60’erne. Lyt bare til det mildt psykedeliske åbnings- og titelnummer, hvor det rutinerede backingband (der rummer folk fra førnævnte Baby Woodrose, The Setting Son og Spektr) spreder gode vibrationer, der perler som titlens boblevand. Eller ‘Green Stars & an Orange Sun’ hvor mellemøstlige klange sniger sig ind i de florlette, bevidsthedsudvidende harmonier – et trick der gentages på albummets smægtende finale ‘Very Own Human’, hvor en luftig produktion sender lytteren i retning mod stratosfæren.

Største anke angår den stilsikre lydside. For hvor den knivskarpe 60’er-inspiration smukt understøtter flertallet af sange, forekommer den lidt for monokrom på de mere forglemmelige numre. Men derudover er det knæhøj karse.