Mads Langer

Man kan ikke skære sig på Mads Langers musik. Det er ikke den slags musik, den 27-årige sanger og sangskriver laver. I hans musikalske univers er der ingen knaster eller ridser. »Lalalalala – I love you«, synger Langer på den melodisk iørefaldende, men også meget harmløse ’I Love you’, der er som skabt til 14-årige pigers følsomme pigehjerter. Nummeret består af lidt akustisk guitar, lidt blød electronica, lidt klaver og så Mads Langers kostskolepæne vokal, der er mixet helt frem i lydbilledet, så teksten om at være virkelig forelsket i sin kæreste, står glasklart.

Men det fungerer faktisk overraskende godt. Man nynner hurtigt med på Mads Langers sange om kærlighed på hans tredje album ’Behold’. Melodierne er for det meste holdt i dur, skønt teksterne, på nær ovennævnte, mest befinder sig i mol. Det er hårdt at elske en, der ikke elsker en tilbage. Og det har Mads Langer prøvet mange gang. »I am holding on to someone I can’t hold no more. And sadly I’ve been here before«, som Langer synger på singlen ’Microscope’.

Det er de iørefaldende melodier, de indbydende arrangementer og den pletfri produktion, der gør Behold til en behagelig lytteoplevelse. Men rørt bliver man ikke, og det er selvfølgelig ikke meningen. Til gengæld tror jeg, det er meningen, at man virkelig skal føle noget, når man hører de her sange. Forbillederne er da også unge mænd med en guitar om halsen og ondt i hjertet. Folk som Jeff Buckley, Ryan Adams og James Blunt.

Desværre lyder Mads Langer mest som sidstnævnte og ikke særlig meget som de to førstnævnte. ’Behold’ er en samling ærlige sange, der er professionelt håndteret og eksekveret. Men det er som om, Mads Langer vil mere, end han i realiteten kan. Han sigter højt, og det er sympatisk og beundringsværdigt i sig selv, men han rammer ikke helt plet.

Mads Langer. 'Behold'. Album. Sony.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af