Battlekat – ned ad de mystiske stier
Just a Number 27052011. Først var deres navn en dato. På selve datoen for deres navn stod de så på scenen på Spot Festival og hed Battlekat. Forvirret? Måske, men på trods af hemmelighedskræmmeri og kryptiske navne, så har den danske kvartet med raketfart formået at skabe hype om deres dystre og hårde synthpop.
Og med onsdagens sidste koncert på Pavilion Junior beviste Battlekat, at de både kan uddele elektroniske lussinger og melodiske tungesnav. Battlekat abonnerer på samme nordiske lyd som The Knife og Björk. Her var primalske kvindeskrig blandet med dybfølte, melodiske flader og blytunge stød af bas og rytmer.
De begyndte også særdeles veloplagt, og det var tydeligt, at kvartetten ville berøre både hjerter og inspirere publikum til dans. Hvor koncerten dog begyndte i det melankolske og dystre hjørne, blev den mere og mere elektronisk og klubbet. I Battlekats første numre herskede melodierne sammen med den kvindelige forsangers flotte, smertefulde og Karin Dreijer-inspirerede vokal, men langsomt overtog en hård og endimensionel, maskinbåret stil lydbilledet. Den gode synergi mellem vokal, eftertænksom melodi og programmeret inderlighed druknede i det unge bands insisteren på at lefle for det danseglade publikum.
Det er tydeligt, at Battlekat består af dygtige musikere. Både de indsmigrende synthflader og de rullende percussion-bølger skabte sammen med vokaler og veludførte guitarriff en overbevisende, bastant enhed af klubbet synthpop. Kvartetten vil tydeligvis gerne ned ad de mystiske stier, som andre nordiske kollegaer betræder, men det unge band mangler endnu at finde en vej ud af eksperimenterne og etablere den rette balance mellem melodisk charme og elektronisk råhed.
Roskilde Festival: Se hele vores dækning