CODY

Det danske alt.country-kollektiv CODY er verserede i ep-formatet, idet netop en af slagsen var aftrækkeren på et mindre gennembrud for dem. Nærværende udgivelse, ‘Under the Pillow, Under the Elms’ virker dog mere som et halvkvædet mellemspil end som en værdig arvtager til debut-ep’en og dens albumopfølger.

Det er ellers et forbandet flot og gotisk-dystert americana-terræn, Kaspar Kaae og hans omfattende venneharem af musikere kridter op. Man mærker Kaaes postrock-fascination i den spændstige dynamik mellem stilhed og tumult. De to numre, som deler ep’ens titel, er gode eksempler på en beundringsværdig vilje til at eksperimentere med både sangstrukturer og genredogmer og viser en vej ud af alt.countryens snærende bånd.

Men når man kun har fire skæringer at rutte med, så må man nødvendigvis ikke skyde forbi mange gange, før resultatet føles lunkent. Især de to førnævnte numre er syndere i den kategori, måske desværre netop på grund af de mange krumspring, der effektivt forpurrer, at skidtet hager sig rigtigt fast i bevidstheden. De smukke strygere og blæsere virker her næsten mere som flødeskum på en forglemmelig lagkage. Sangene står ganske enkelt ikke mål med det formfuldendte lydbillede, de eksisterer i.

Hovedattraktionerne er derfor snarere den mere ligefremme og kontante rocker ‘Sixteen Holes’ med sine uundvigelige strygerhooks og fængende omkvæd, samt den livstrætte ballade ‘Anti-Everything’. Hvis de to numre er et pejlemærke for, hvor CODY er på vej hen, lover det godt for melankolikernes kommende album.