Junior Boys

Da den britiske avis The Guardian anmeldte Junior Boys’ forrige album ‘Begone Dull Care’, mente anmelderen, at albummet havde en så beroligende effekt, at det burde udleveres på recept. Det er nok at strække den, men den canadiske duos stramt designede, elektroniske pop er bestemt ‘easy on the ear’.

Det gælder også duoens fjerde album ‘It’s All True’, som ganske vist lægger ud med fjedrende beat og sprintende pop på ‘Itchy Fingers’. Men derefter sættes tempoet ned, mens milde synthesizer-anslag og bløde basgange lægger sig til rette omkring Jeremy Greenspans blødgørende og lidt afsondrede stemme.

I forhold til beslægtede kolleger som Erlend Øye og Hot Chip er Junior Boys ikke så umiddelbart markante i sangskrivningen. Et par af sangene synes da også at blive hængende i den brillant arrangerede vellyd, men de fleste stiger langsomt op og åbenbarer sig som raffineret pop. ‘Playtime’ lyder som et elegant twist på Phil Collins’ 80’er-ballader, ‘ep’ er et indtagende stykke hvid soul med varme skyller af keyboards, og afslutteren ‘Banana Ripple’ kommer som en uventet festinvitation med dansable housebeats og fyldige vokalharmonier.

Så albummet kan bestemt ikke reduceres til musikalsk valium. Junior Boys’ enkelt møblerede melodier og nøje doserede arrangementer er derimod afslappende på samme måde, som godt selskab er det. Og kan heldigvis fås i håndkøb.