Oh Land – finurligt og medrivende stjerneskud

Drengene vil være sammen med hende, og pigerne vil bare være hende. Torsdag aften sørgede Nanna Øland Fabricius for, at begge parter fik, hvad de kom efter. Drengene fik piftet og råbt, at hun var lækker. Og pigerne fik sunget med på deres yndlingshits og diskuteret hendes skiftende outfits, der både inkluderede et indianerkostume og en brudekjole.

Akkompagneret af en strygersektion og hvide balloner gik Oh land på scenen i et tætpakket Cosmopol. Det siger noget om festivalen og de manglende hovednavne, at det er et hjemligt navn som Oh Land, der har fået opgaven at samle festivalens publikum. Men hun gjorde det godt. De elektroniske beats sad lige i skabet, og det samme gjorde Nannas fantastiske vokal.
Oh Lands store force er, at hendes elektroniske popmusik besidder masser af finurlighed, men det bliver aldrig for sofistikeret eller unødigt kunstlet. Man kan danse til skidtet, og iørefaldende popnumre som ‘White Nights’ og ‘Voodoo’ er lige til at synge med på.

»Det er det vildeste, jeg har prøvet. Det føltes som i går, at jeg stod på Lades Kælder«, sagde hovedpersonen fra scenen. Og ja, hun er kommet langt på kort tid, men der er intet i vejen for, at hun ikke kan komme længere endnu.

Roskilde Festival: Se hele vores dækning