Com Truise
’Galactic Melt’ er et passende navn til Com Truises debutalbum. På et fundament af house og electronica smelter Seth Haley nemlig et utal af synthflader sammen i et lydbillede, der lyder både nostalgisk og futuristisk. Han er ikke ene om at hente inspiration hos 80’ernes spillefilm og videospil, men selv om opskriften på retrofuturistisk elektronisk musik er særdeles velafprøvet, kan man ikke beskylde Haley for at være uoriginal.
Fra start til slut er pladen pakket ind i en solid omgang sci-fi funk. Funk, ja, men på den køligt tilbagelænede og i grunden helt sympatiske måde: sløvt vuggende og gerne med et støn eller to som på ‘VHS Sex’. Men netop her, hvor den programmerede kvindelige vokal stammer sig gennem sangtitlen, er det let at se, hvad man savner hos Com Truise. Stemningsbilledet er gennemført og stilen upåklagelig, men nærværende bliver albummet aldrig.
Selv om ‘Cathode Girls’ viser en smule tænder og ‘Glawio’ bryder strømmen af velafstemte synthesizere, virker ‘Galactic Melt’ for fortænkt til, at man som lytter føler sig inviteret indenfor. Det er let at holde af Haleys evne til at få selv komplekse lag af synthesizere til at spille sammen, men der er stadig nærmere tale om beundring på sikker afstand end egentlig begejstring. Mens Com Truise udforsker fjerne galakser, har vi altså stadig den første rumrejse til gode.