Apparat

Sascha Rings bagkatalog taget i betragtning kan man kun blive meget overrasket over at gennemlytte hans nye album. Men det er en god overraskelse. De techno-beats og senere mere ambiente produktioner, vi har kendt den Berlin-baserede producer for, er erstattet af ekstremt melankolske lydlandskaber. Med eftertryk på lyd fremfor beats.

Hvor Sascha Ring før har bestræbt sig på at fylde dansegulve, blandt andet som den ene tredjedel af Moderat, forsøger han nu at fylde vores hjerter. Det gør han ganske intenst her, hvor han har bevæget sig over i et James Blake’sk univers med blødende tekster og vokal, der ramler op af svimlende synths og slæbende, abrupte beats – et magnetiserende clash mellem eufori og melankoli.

Den komplekse ‘Ash Black Veil’ rammer Apparats nye lyd bedst, og når vokalmæssigt et nærmest Thom Yorke’sk udtryk. Albummets stærkeste nummer ‘Candil De La Calle’ leger med dubstep og formår at brække både nakker og hjerter. ‘Black Water’ manifesterer den splittede eufori, mens ‘Goodbye’ kan få dig til at græde dine øjne ud og uddybe, hvorfor albummet er opkaldt efter et romantisk digtværk fra 1812.

Apparat, der startede ud som et soloprojekt, har fulgt trop på elektronisk musiks nye tendens og er nu et band. Hvad end de tilkomne har tilføjet, har skabt rum for Sascha Rings hidtil smukkeste produktion.