Filur

Det er mere end ti år siden, Tomas Barfod og Kasper Bjørke sparkede døren til den danske klubscene ind med discohouse-hitsinglerne ‘Shame’ og ‘It’s Alright’. Og selv om duoens lyd siden er blevet en smule mørkere, har Filur altid handlet om relativt straight house, mens både Barfod og Bjørke dyrker deres mere kantede sider igennem soloprojekter og andre gruppesammenhænge.

På ‘Faces’ synes duoen da også for alvor at række ud efter det brede publikum. De ni numre bevæger sig i krydsfeltet mellem house-strukturer og popmelodier, og Simon Kvamm, Nabiha og Vinnie Who er blandt de mange stemmer, der synger for undervejs. Potentielle singler er der skam heller ikke mangel på, men kunstnerisk sidder man med følelsen af, at duoen har givet sig selv kort snor.

Det er velproduceret, driftsikkert og yderst radioegnet, men også lidt upersonligt i forhold til for eksempel den sprælske dance-rock i Tomas Barfods andet band, WhoMadeWho, eller de stemningsrige elektroniske ekskursioner på Kasper Bjørkes soloalbum. Og den tætte trafik i svingdøren ind til mikrofonen giver samtidig ‘Faces’ præg af opsamling frem for sammenhængende albumoplevelse.

Bedst er den snigende ‘Tired’ med Josephine Winding og den instrumentale afslutter ‘Pyamo’, hvor Filur slipper klubenergien løs sammen med Morten Breum. Men ‘Faces’ er lidt for strømlinet til at blive rigtigt ramt af, og de to gamle legekammerater er stadig mest interessante hver for sig.