The Black Keys

Til trods for at den deler navn med en Thomas Helmig-plade, er ‘El Camino’ en ganske fin titel til det syvende studiealbum fra The Black Keys. Den lyder nemlig eksakt som noget, der skal pumpes ud af FM-anlægget på en 70’er-pumpet Chevrolet El Camino.

Fra den overrumplende røvballe-boogie på åbningsnummeret ‘Lonely Boy’ kan man ikke andet end trække på smilebåndet og tage med på Dan Auerbach og Patrick Carneys skamløse road trip. De kommer både forbi munter Doobie Brothers-agtig sumpen med kækt orgel på ’Gold On The Ceiling’ og tunge Led Zeppelin-riffs på ‘Money Maker’.

Sammen med produceren Danger Mouse har de skabt en potent plade, der er tro mod deres festlige og melodiøse univers af blueset garagerock. Et befriende anakronistisk fritkvarter i en tid hvor alle med hang til hvid 70’er-rock får et ‘rockist’-stempel i panden af internettets meningsdannere. Tempoet er højt, og temaet er damer, med en enkelt undtagelse i ‘Little Black Submarines’, hvor vi for en stund får lov at høre Dan Auerbach og hans fine stemme være følsom som på solopladerne – lige indtil nummeret midtvejs kulminerer i en guitar-eksplosion af Lynyrd Skynyrdske dimensioner.

Mod slutningen løber Caminoen en smule tør for benzin, da sangskrivningen begynder at halte en smule, men det er imponerende, hvad The Black Keys endnu engang får ud af deres i grunden utroligt snævre univers.