SPEkTR

Manoj Ramdas’ projekt SPEkTR har ligget brak i fire år. Et par årsager hedder Sort Sol og The Good The Bad, hvor han har slået sine folder på det seneste. Et fællestræk deles med TGTB: surf-fascinationen. Men hvor Ramdas sammen med TGTB-kumpanerne Adam Olsson og Johan Lei Gellett ruller krasse smøger på stærk tobak og uden filter, står den i SPEkTR i stedet på sofistikerede rumcigarillos med vanillesmag.

Det er en oplevelsesværdigt særegen genrebastard, Ramdas – eller ‘Manoid Ram’, som hans androide-alias på Soundcloud er døbt – og hans medsammensvorne har avlet. SPEkTRs andet album kunne være soundtracket til en flok strågumlende robotcowboys, der mødes med synth-fascistoide pølsetyskere i kredsløb ombord på ISS-rumstationen.

Ramdas’ kærlighed til filmmusik og i særdeleshed science-fiction skinner igennem i både artwork, titler og hele den underliggende atmosfære på albummet, hvis stemningsfulde, ordløse space-surfnumre, hvor synthflader og -arpeggioer fylder lige så meget som den centrale seksstrengede, sikkert ville kunne få den salige, sagnomspundne forfatter Philip K. Dick til at vippe lystigt med tæerne i kisten. Han modtager tilmed et diskret kasketvip i form af sangtitlen ‘Rekall’.

Helheden er et vellykket, cinematisk album, der måske bare ikke er helt så storslået og widescreen-tækkeligt, som det kunne have været. Men alsidigheden fejler intet. Åbneren ‘Six Robots’ og ‘Personoid’ griber grådigt og graciøst efter himlen, mens skæringer som ‘Clockstoppers’ og sandwichen ‘Stretch ‘n Fold’ og ‘Of Gods and Golems’, der bebor albummets midte, er heksekedel-hektiske og nærmest klaustrofobiske labyrintridt, hvor nye udfordringer, krumspring og spidsfindigheder konstant lurer om hjørnet.