Wiley

Godt gået af Wiley, manden der om nogen tegnede grime-genren, at holde så højt niveau, når ‘Evolve Or Be Extinct’ er ottende officielle udgivelse på lige så mange år. Selvom det nye album ikke når sidste års fremragende ‘100% Publishing’, er der god grund til at smide skillingerne mod London.

Wiley er på det seneste gået back to basics, men er samtidig tydeligt lydhør over for udviklingen i det bass-miljø, han befinder sig i – som på den tunge synth-velkomst ‘Welcome to Zion’. Den rå og ofte simple lyd passer hans vokal godt, og er en altid underfundig modvægt til Wileys humoristiske indslag og hverdagsbetragtninger som på ‘Scar’ og ‘Link Up’. Eskiboy er skarpest når han flexer en fuldkommen casual tilgang til leveringen, som når skarpe beats og medrivende hooks balanceres herligt med både humor og attitude på titelnummeret.

Men med en voldsom udgivelsesfrekvens – han har udgivet over 200 tracks det seneste år – må man acceptere en misser eller to. ‘Boom Blast’, ‘I’m a Weirdo’ og ‘Skanking’ kunne man have været foruden, da de alle underlægges pop-stiløvelsen med electro og repetitive omkvæd – hallo, begravede vi ikke det skide electro sidste år?

Nærmest demonstrativt har Wiley lagt albummets fedeste beats og hooks på et skit-lignende nummer om besværet ved at bestille en taxa og på den suveræne lukker ‘This Is Just An Album’, hvor hans skødesløse rap og spartanske beats vidner om overskud fra en gammel rotte i faget.