Penny Police

Det er ikke mere end et år siden, at Penny Police, alias københavnske Marie Fjeldsted, begejstrede med en inderlig og smuk ep-udgivelse, og nu vender den yndige sangskriver tilbage med et debutalbum, der for alvor blomstrer op i mængden af dette førstekvartals danske udgivelser.

I Penny Polices univers er der plads til sårbarheder. Den ensomme trompet i åbneren ’Oh Lord’ tilvejebringer genuin morgengrystemning, hvor baggårdskattene vræler om kap, mens værtshusenes fortabte sjæle finder trøst i hinandens selskab. Samtlige 13 skæringer appellerer bestemt til de mere melankolske og skrøbelige udfald i følelsesregistret med en sjælden nærhed, der kan give selv de mest hårdkogte typer behagelige kuldegysninger.

’Slow Down Sofie’ er uden tvivl et af de skævere højdepunkter, der gør sig særligt bemærket ved sine små breaks samt en opbygning uden et egentlig omkvæd. Hvilket er kendetegnende for flere af Penny Polices musikalske udskejelser.

Hele repertoiret er et særdeles vellykket sammensurium mellem gammelt og nyt, hvor samtlige numre fra ep’en er solidt plantet mellem en håndfuld nye sjælfulde sange, der er skrevet fra en piges hjerte men holder balancen og aldrig tenderer det sukkersøde.

’All That Stuff’ samt ’As Long As You Watch My Heart’ præsenterer en hidtil ukendt middel-tempo side med fyldigere orkestreringer, der i særdeleshed klæder resten af det stilfærdigt smukke, men instrumentalt sparsomme lydbillede. Med autoharpen som signaturinstrument og en stemme fuld af luftighed og ynde, har Penny Police skabt en usandsynlig fin debut.