Xiu Xiu

I et årti har Xiu Xiu været garant for en uafbrudt række af kompromisløst sære, intenst ærlige og følelsesmæssige svingtursudgivelser, der umiddelbart sjældent kandiderer til årets radiovinder. Med den evigt krukkede Jamie Stewart i front er bandets niende studiealbum endnu et fandenivoldsk, musikalsk avantgardistisk oprør i et sammenkog af ligelige doser vrede, afsky, absurd munterhed og sorg. ‘Always’ er dermed seneste produkt af Xiu Xius tilbagevendende, beundringsværdige forståelse for udviklingen af komplekse, eksperimenterende arrangementer, der efter ti år stadig fastholder deres lyd hamrende radikal og højaktuel.

Den halvterapeutiske indledning »If you’re wasting your life say hi / If you’re alone tonight say hi« bærer førsteskæringen ind i dystre, energifyldte synths tilført Stewarts desperat skrøbelige vokal. Duetten ‘Honey Suckle’ og electroballaden ‘Born to Suffer’ nærmer sig det radiovenlige, mens det resterende musikalske islæt som oftest er foret ind i bunker af særegne lyduniverser. Albummet ejer muligvis ikke samme tilgængelighed som den selvmordsklingende forløber ‘Dear God, I Hate Myself’, men ‘Always’ er en mere hårfin æstetisk balance mellem mørk, dramatisk dysfunktionalitet og svimlende elektroniske opløft.

Med Stewarts velkendte og hudløst ærlige beretninger behandler den lyriske front frygtløst tabuiserede emner som incest, mishandling og drab i et virvar af rasende elektronik og poppet optimisme, og den morderiske beretning ‘Gul Mudin’ og vredesudbruddet ‘I Luv Abortion’ afføder som resten af albummet lige dele foragt og fryd, der udgør et absurd, men vanvittigt betagende univers.