Zola Jesus – rutinepræget guddommelighed
»Er du også forelsket?«, spurgte min lettere berusede sidemand ved pissoiret umiddelbart efter Zola Jesus’ koncert på Nørrebro-spillestedet Stengade. Og selvom det nok ville være at tage munden for fuld, så er hun en betagende skikkelse, den lille amerikanske fe. Lidt forsinket og med jetlag indtog hun scenen foran et godt fyldt Stengade, der måtte stå på tæer for at få et glimt af den lave sangerinde.
Live har Zola Jesus violin, synth og tromme med, og det giver tilstrækkeligt med muskler til hendes dystre sange. Musikalsk minder hun meget om Beach House og deres drømmende univers, mens Nika Danilova som sangerinde minder lidt om en type som Lydia Lunch – avantgarde-kunstneren fra 80’ernes no wave-scene. Den første håndfuld numre lyder glimrende, men uden at der ligefrem er elektricitet i luften. Først med ’In Your Nature’ kommer der for alvor liv i salen, og hendes store vokal folder sig ud.
Som scene-kunstner er Zola Jesus meget intens, og til tider på kanten af det skabagtige, men de betagende sange kommer som gotiske popperler på en snor. ’Night’ medfører en slags massesummen, der nok er det nærmeste, man kommer på decideret fællessang til en Zola Jesus-koncert, og ’Vessel’ fra det seneste album ’Conatus’ vækker også begejstring.
Læs anmeldelse: Zola Jesus ‘Conatus’
Danilova og bandet doserede virkemidlerne rigtigt denne aften, og skabte en intens ramme, der dog forekom en anelse rutinepræget. Aftenens eneste deciderede overrumplende øjeblik var Zolas vandretur ned gennem publikum, men overordnet var hun og de andre nok ramt af tour-udmatning. Så meget desto mere imponerende, at det musikalske niveau, vokalen og indlevelsen var så højt fra den velsyngende fe i bare tæer.
