Moonface – behagelige skygger

Indiescenens vidunderbarn Spencer Krug har gjort det igen. Skabt et eksperimenterende band af så høj kvalitet, at det snildt kommer op på siden af hans tidligere bedrifter i Wolf Parade, Frog Eyes, Swan Lake og Sunset Rubdown, som han gæstede Pop Revo med i 2009. Moonface hedder projektet, der fra første krautede akkord inviterede publikum på Voxhall ind i et besnærende og skyggefuldt univers.

Fra sin plads midt på scenen og med et konstant mørklagt ansigt udfoldede Spencer Krug sine intelligente, men smertefulde tekster om tungsindige hjertesorger og ensomhed, der tilsat spartanske trommer og en god blanding synth/guitar-støj lagde en tung stemning – eksempelvis i den fremragende version af titelnummeret på den seneste udgivelse ’Heartbreaking Bravery’.

Men på trods af de indre dæmoner fik den karismatiske forsanger med sin velkendte vibrerende og dragende vokal alligevel gjort pinslerne smukke, og man stod tilbage med en snert af optimisme på den stakkels mands vegne.

Læs live-anmeldelse: Grimes på Pop Revo 2012

»Husk at vise respekt for finnerne«, proklamerede Spencer Krug halvvejs inde i koncerten med henblik på det ukendte finske krautrock-band Siinai, der udgør halvdelen af Moonfaces fem mand store band. Og den ordre adlød publikum straks, da det canadiske band kastede sig ud i legesyg version af’ ’I’m Not the Phoenix Yet’, hvis tempofyldte tema hurtigt forplantede sig ud i salen.

Til tider blev koncerten med sine lange, lettere stenede sekvenser en smule indelukket og indadvendt, men det ændrer ikke på, at Spencer Krug er et unikum af en sangerskriver, og at han sammen med finnerne lagde behagelige skygger over Pop Revos publikum.