The New Spring

Hemmelig rustning. Den mystificerende, dragende titel antyder, at Shout Wellington Air Force-frontmanden Bastian Kallesøe har spenderet det seneste år i ly af sin udmærkede, selvbetitlede albumdebut på at hvæsse klinger, raffinere og polere sine i forvejen imponerende kunstnerkræfter. Det er med den rappe opfølger lykkedes.

Når Kallesøes nye forår skinner klarest, er det som om, at han har fødderne parkeret i en anden dimension – et eller andet udenjordisk, Nick Drake’sk astralplan af hjerteknusende skønhed – og kanaliserer denne kildren i tæerne formidabelt ud igennem sine lyriske værktøjer: Guitar og vokal.

Læs anmeldelse: The New Springs debutalbum

Den øvrige, sparsomme instrumentering åler sig spøgelsesagtigt og transparent ind og ud mellem disse to ankerpunkter og udmærker sig derudover ved sin ukonventionelle less-is-more-uhåndgribelighed. Pianoer og synth-programmeringer kommer kun med korte, subtile bemærkninger, Kallesøes originale arabesk-labyrintiske fingerspil pedaleres igennem mærkværdige effektbokse, og percussion er næsten fraværende. The New Springs lyd er som en fatamorganisk sommerfuglejagt på et skrøbeligt, nu-hører-du-det-nu-er-det-væk-flygtigt og dybt personligt stof. Det er en magi, de færreste sangskrivere nogensinde mestrer, og som er svær at yde fuld retfærdighed i disse spalter.

Læs også: The New Springs sommerfavoritter

Jeg indrømmer gerne en vis splittelse omkring karakteren. For selv om helheden måske ikke er det pletfri mesterværk, som det kunne have været – mine anker er primært åbneren ‘Burning Your God’, der som et sort får anslår en helt anden og mere skælmsk tone end resten af pladen, og så den ligeud sagt overflødige og banale stump instrumental-filler ‘The Mansion (Fireworks)’ – er ‘Secret Armor’ et album af en karat, som bør vække rungende genlyd mange år frem i tiden. Intet mindre.