Garbage – en forbandet proper næve
Man kan ikke ligefrem sige, at NorthSides reunion-koncerter til 2012-udgaven af festivalen var specielt velbesøgte. Lørdag kæmpede The Stone Roses både med et fladt publikumfremmøde og en både ugidelig og ulidelig Ian Brown. Søndag var det Garbages tur.
De havde fået det uheldige lod at skulle indtage scenen selvsamme minut som fodboldkampen, der endte med at sende Danmark ud af EM, begyndte. Men Shirley Manson og co. udviste et meget højt niveau af professionalisme i en koncert, der var retro på den helt rigtige måde.
Sidst undertegnede så den skotske skønhed og hendes slæng af tunge amerikanerdrenge var på Roskilde for præcis ti år siden. Da var det en betydeligt mere slidt Manson, der stavrede rundt på scenen, kommenterede pissende mænd og bortforklarede den whiskeybrandert hun støt oparbejdede koncerten igennem med en gryende halsbetændelse. I kontrast hertil så Garbage anno 2012 nærmest foryngede ud, da de lod de første toner af ‘Automatic Systematic Habit’ fra comeback-albummet ‘Not Your Kind of People’ rumle ud over de spredte publikummer.
Læs live-anmeldelse: James Blake på NorthSide Festival
Især Shirley Mansons varemærke-rødtoppede kontrafej lyste op mod den kedelige, gråblå danske sommerhimmel som en flamme. Stemmen, styrken og ikke mindst den smittende udstråling var intakt og Manson piskede med tjekket tightness sit mandlige harem gennem en timelang, underholdende hitkavalkade garneret, som sagt, med beskedne pluk fra det nye album, som kun har en måned på bagen.
De ‘yngste’ skæringer faldt dog meget godt og homogent ind i helheden. Garbage har ikke flyttet sig mange tommer siden deres udgangspunkt og det giver udslag i en koncert, der, selvom mange af numrene er af nyere dato end det, stinker af 90’erne – på den gode måde. Og I guder, hvor kan den lille lort til Butch Vig gungre bag sine sære, riot shield-indfattede tønder. 56 år gammel eller ej – han er stadig en utilpasset lille støjterrorist. Uanset om det var ‘Stupid Girl’s ligefremme discotrommer eller de beskidte, sampler-slæbende breakbeats på numre som ‘Queer’ og ‘I Think I’m Paranoid’ blev de leveret med en respektaftvingende autoritet og et øredøvende lydniveau, som i høj grad føjede et mellemgulvspumpende fysisk element til den åbenlyst audiovisuelle oplevelse.
Læs også: Publikums yndlingskoncerter på NorthSide Festival
Koncerten igennem virkede det som om, at Garbage havde fået lov at spille lige 10% højere end alt andet på NorthSide hidtil, måske for lige at pisse et hørbart punktum i sølet foran Blue Stage. Netop Vigs bulder og brag var også koncertens akilleshæl, for de tonstunge trommer var ofte faretruende tæt på helt at sabotere især ‘Cherry Lips (Go Baby Go!)’.
Derudover brokker den pedantiske fan sig over setlisten: ‘Shut Your Mouth’ og ‘Why Do You Love Me’ over den fraværende monsterrocker ‘Supervixen’? Arrrh, du. Det er få ridser i den blodrøde lak på en koncert, der satte en stor, fed læbestifts-streg under det, at Garbage fandme er tilbage! De er ganske vist stået stille i deres egen lyd og har derfor mistet rangen som et centralt popband for i stedet at blive en nichevare for folk, der saligt mindes sen-90’erne med julelys i øjnene. Men de slår stadig en forbandet proper næve til deres koncerter.