Totally Enormous Extinct Dinosaurs

Først er der navnet. Og så også det faktum, at Orlando Higginbottom rent faktisk klæder sig ud som en dinosaur, når han spiller live. Det hele virker en tand barnligt på den maniske måde, men passer i bund og grund fint til hans optimistiske og dansevenlige omgang med synthpop og en bland-selv-æstetik udi elektroniske bolsjer. Lad os bare kalde det dance.

Det virker bestemt ikke tilfældigt, at britens tidligere ep’er er udgivet på Hot Chips Joe Goddards pladeselskab Greco-Roman, for der er stort sammenligningsgrundlag i blandingen af følsom vokal og housebeats i en poppet indpakning. Nok for meget.

Higginbottom kan sagtens ramme plet med for eksempel ’Household’, en slags universitetsklog version af Justice, eller den tropisk-inspirerede svæver ’Shimmers’, men generelt er numrene bare ikke medrivende, interessante eller melodiske nok til, at det bliver rigtig fedt.

Og så er det altså ligegyldigt, om du leger med caribisk percussion, tonstunge baslinjer eller blip-blop-toner en masse som på den tilforladelige reklame-single ’Garden’. Albummet er minimalekstase hele vejen igennem. Spraglet og med mange facetter, men det hjælper ikke på tålmodigheden, at det strækker sig over 14 numre og en times spilletid.

Higginbottom har som mission at få lytteren til at glemme musikkens konventioner og kasser, men bliver i samme drag som det barn, jeg nævnte i starten, måske med lidt for meget legetøj liggende omkring. Opsat på at have det sjovt hele tiden, men uden mådehold og lidt groft sagt også uden identitet.