Memoryhouse – varme smil under pandehåret

Denise Nouvion og Evan Abeele er ikke strømlinede performere. Men hvis man fik mulighed for at drikke en kop kaffe med dem en dag, kunne de blive ens nye bedste venner. Det var den følelse, tirsdagens intime 40 minutters-koncert på KB18 på mange måder gav.

Spillestedets hyggelige scene gjorde sig godt som kulisse til den canadiske dreampop-duo, der leverede afslappende, indfølt indadvendthed, en enkelt from-the-top-kikser og en sød, men måske i første omgang ikke helt så afslappet publikumssnak: Imødekommende, men måske i virkeligheden lidt sky. Ofte sang Nouvion med lukkede øjne halvvejs gemt under det kraftige, brune pandehår, ellers kiggede hun på Abeele med et varmt smil i øjnene.

Læs anmeldelse: Memoryhouse ‘The Slideshow Effect’

Det var ikke knivskarpt, men musikken var dejlig, og der var en varme og stilfærdig energi, der virkede meget naturlig, fordi den voksede stille og roligt. Uptempo-numre som ‘The Kids Were Wrong’ gav romantikken kant og virkede godt live, og hvor man næppe betvivler, at de er søde og tænksomme og meget musikalske mennesker, så gav disse numre en smag af et festligere, mere impulsivt Memoryhouse.

Nogle af de første ord fra scenen var den klassiske musikerbøn om, at publikum måtte rykke lidt tættere på. Man skaber ikke nødvendigvis nærhed ved at få publikum nærmere scenen, men fra Memoryhouse virkede det som et oprigtigt ønske om at få lov til at stå mindre på en scene og mere sammen med publikum, så man lige så stille kunne lære dem at kende. Og det var et rart bekendtskab.