Spleen United – sømløse maskinstormere
Det bløde, sømløse gearskifte er en disciplin, som mange kørelærere prøver at indmejsle i deres elever ved siden af al teorien. Reelt kommer det vel først med rutinen. Og netop sømløshed og rutine er også kodeordene for Spleen Uniteds liveoptrædener ovenpå ‘School of Euphoria’.
Aftenens headlinerkoncert på den lille, intime Alive Festival i hjertet af Thy, Thisted, var desværre præget af heftige problemer med teknikken, som skubbede kickoff med 20 minutter. Men det nu fire mand høje Spleen United er et professionelt og sammenspillet gæng, som ikke lader sig mærke af sådanne kvababbelser, og kastede sig frygtløst ud i ‘Bright Cities Keep Me Awake’, fulgt af ’66’ og deres gamle macho-muskuløse hit ‘In Peak Fitness Condition’.
En karrieredyb indledende bredside, som også var symptomatisk for koncerten, hvor bandets nye, mere klubbede og sample-spækkede materiale ubesværet og behændigt blev kittet sammen med ældre hits med flydende, rave-jam-agtige mellemspil, hvor firkløveret forlod de traditionelle bandpositioner og samledes forrest på scenen omkring en sort, sydende kubisk klump af synths og samplere i introverte nørdepassager. Det gav koncerten en, for bandet, passende non-stop-agtig fest-vibe og rev virkelig publikum med. Thisted ligger ikke mange kilometer fra ‘Cold Hawaii’ i Klitmøller og der blev i den ånd virkelig gået til den med crowdsurfingen, mens storskærmsvisuals føjede en ekstra sanseoplevelse til maskinstormernes show.
Læs anmeldelse: Spleen United ‘School of Euphoria’
Blandt de nye numre fungerede især singlen ‘Days of Thunder’ og ‘Misery’ med deres uforgængelige melodier, opklippede staccato-vokalbidder og kinetiske, fortravlede percussion sublimt, mens ældre kendinge som signaturnummeret ‘Spleen Utd.’ primært sørgede for genkendelsens glæde hos publikum. Skulle man kritisere noget, er det, at de måske festligste indslag, som det 303-inficerede acid house-stykke ‘Loebner’ med lånte bidder fra Flaming Lips’ ‘Do You Realize??’ og forsøgene på at indlemme samples fra Prodigys ‘No Good (Start the Dance)’ kunne virke lidt påklistrede. Her brød bandet karakter i uhomogene bidder, der stak noget ud fra det ellers legerede og velkomponerede set.
Men der var afgjort smæk for skillingen: En i forvejen allerede solid times koncert blev fulgt op af en primal, ravey og kvarterlang udgave af den Underworld-agtige single fra ‘Neanderthal’ – ‘Suburbia’. »Vi har aldrig set så mange fyre i bar overkrop og så mange piger, der crowdsurfede!« råbte en begejstret Kasper Nørlund, hvorefter han lidt inde i det sansepumpende ekstranummer selv flåede trøjen af og skulle prøve bølgerne i menneskemængden af. Sådan.