Christian Hjelm – lidt for upræcise pile

Hvor det normalt er firhjulede bræt, der lader sig skyde i luften af ramperne, sørgede Christian Hjelm fredag aften for, at kærligheden fik en prøvetur i Copenhagen Skatepark, hvor Trailerpark Festival finder sted denne weekend.

Med fire mand bag sig havde Hjelm tilstrækkelige skyts, men den manglende live-rutine med hans nye solomateriale betød desværre, at ikke alle pilene ramte plet. Intet lød dårligt, men særligt trommernes manglende løsrivelse betød, at det hele skete med lidt for lidt overbevisning. Omvendt var keyboardet i topform hele vejen, og på ’Scenen skifter nu’ kunne dets aggressivitet heldigvis overtage for trommernes mangel på samme.

Læs anmeldelse: Christian Hjelm ‘Før vi blev lette’

At Amors pile aldrig ramte helt plet, afspejlede sig i det sparsomme publikum, hvis tilbagesendte kærlighed aldrig blev til meget mere end klap. Under balladen ’Fri leg’ blev den pletvise snak endda til tider så høj, at det overdøvede de intime klavertoner.

Hjelms naive vokal er som skabt til modersmålet, og hans tunge fik også fri leg til at boltre sig i de akustiske toner. På ’Alibi’ skete det for en kort stund med Kim Larsens flab, men Hjelm holdt ved sin karakteristiske naivitet, som er hans helt store vokalstyrke.

Afslutteren ’Ha’ det herligt’ fik med mere skarpladte trommer spillet op for rock og rul, hvilket endelig fik spændt buen. Det let omsættelige omkvæd lod pilene hvisle gennem luften, og det gav den energi og indlevelse, som endelig kunne underbygge Hjelms 40 minutter gamle replik: »Det er jo live for fanden, ikke?«