Jacob Bellens

Du åbner en tung dør til et intimt arbejdsværelse, hvor de umiddelbare indtryk er lugten af læder og synet af mørkebrune mahognimøbler. Du ser de konserverede slanger, billeder af Afrikas flora og støvede bøger på reolerne. I midten af herlighederne sidder Professor Bellens, som en hengemt orientalist, i sin dybe stol, ryger pibe og arbejder fokuseret.

Sådan kunne man i hvert fald sagtens forestille sig omstændighederne, da Bellens’ solodebut er et lille eksotisk-excentrisk værk, der med nysgerrighed og omhu kalder på at blive udforsket grundigt af sin lytter.

I en smuk forvirringsmanøvre åbner pladen med ’Heart of Africa’, der er uendeligt stor og lyder som optaget under en skyfri nattehimmel. Derfra er det ellers direkte ind på arbejdsværelset, hvor Bellens forbliver resten af albummet, og ’Comedy Club’ byder velkommen med citar-lydende guitar, hul perkussion og rhodes – hver især en del af sangens perfekte symbiose. På samme måde er det med eminent timing, at saxofonen får frit spil på den tilbagelænede ’Only for the Lonely’.

Læs også: Top Track: Jacob Bellens ‘Heart of Africa’

Strømmen af dygtige musikere, der kommer og går, kræver konstant opmærksomhed, og må således kæmpe bravt med Bellens’ lyrik om at være i fokus. På den smukke ’Eight Arms to Hold You’ – hvilken genial banal metafor – vinder digtningen en kneben sejr.

Albummet er hverken lige så melodisk fængende som Murder eller perfekt kontrolleret som I Got You On Tape, og melodier og fraseringer holder sig fortsat til de velbetrådte stier. Til gengæld er den mere dragende, charmerende og intim end Bellens’ to andre projekter tilsammen og bekræfter hans vigtighed på den skævere side af dansk musik.

Jacob Bellens. 'The Daisy Age'. Album. Wind Some Lose Some/Target.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af