Metz

Det er temmelig symbolsk, at åbningsnummeret på den canadiske powertrio Metz’ debutalbum hedder ‘Headache’. De tre lømler fra Toronto er nemlig ikke kommet for at danse, men derimod for at blæse lytteren omkuld med en velplaceret uppercut, der efterlader dig ør og forslået efter endt gennemlytning. Men som bekendt kan det nogle gange gøre ganske godt at få et par flade, og huskekagen Metz smasker i fjæset på os er netop en af de bedre af slagsen.

Det er nu ikke fordi, at trioens take på posthardcore-genren er revolutionerende på nogen som helst måde. Det høres nemlig tydeligt, at plader med hardcore-ikoner som Big Black, Jesus Lizard og The Nation of Ulysses har en stor plads i canadiernes hjerter. Men Metz går frisk til stålet med en troværdig fuck you-attitude og en samling sange, der mestendels er glimrende, så det er muligt at se igennem fingre med, at det er så som så med originaliteten.

Læs også: Metz kommer til Danmark i 2013

Trioens største trumfkort er trommeslager Hayden Menzies’ energiske buldren, der løfter numre som førnævnte ‘Headache’, ‘Rats’ og ‘Knife In Water’ fra at være udmærkede knaldperler til at være regulære blålyn med en sikkerhedsafstand på over 75 meter. Ligeledes tæller frontmand Alex Edkins’ snærende primalskrig og overstyrede guitarmolestationer godt på plusskalaen.

Skal man komme med en mindre indvending peger pilen i retning af den lidt flade og kønsløse produktion, som godt kunne være mere in your face, men småtingene ændrer dog ikke stort ved, at Metz har begået en aldeles habil debut.