Parquet Courts

De har taget turen fra en provinsby i Texas til metropolen New York, men de har bestemt ikke glemt, hvilken kultur de er skabt af. Sådan kan man opridse fortællingen om Andrew Savage og Austin Brown, der nu debuterer med punkprojektet Parquet Courts.

Hele albummet igennem kan man fornemme den tilflyttertypiske vi-skal-nå-det-hele-på-ingen-tid-attitude i både melodiernes hæsblæsende hastighed og teksternes skarpsindige desperation. Parquet Courts blander klassisk newyorkerpunk med texansk sarkasme, og resultatet er gennemført det meste af vejen.

Ekkoer af Sonic Youths skrattende forfængelighed kan høres på numre som ’Master of My Craft’ og ’Yr No Stoner’, mens Television spøger på de fængende riff i ’Tears O Plenty’.

Læs også: Top Track: Parquet Courts ‘Borrowed Time’

Tekstmæssigt når Savage og Brown aldrig særlig dybt ned, men humorpoetisk bliver det alligevel på albummets stærkeste sang, ’Stoned and Starving’, der handler om en skæv jagt på et godt frokostmåltid: »I was reading ingredients / asking myself should I eat this? / I was so stoned and starving / I was debating Swedish fish / roasted peanuts or licorice / I was so stoned and starving«.

15 tracks på en halv time er en smule forhastet, men Parquet Courts’ mest langtidsholdbare numre er faktisk dem, der varer mere end halvandet minut. Som for eksempel den langsomme ’N Dakota’, som imponerer med sin charme og afdæmpethed, selv om tostemmige punkvokaler måske ikke er det smukkeste i verden.

’Light Up Gold’ er en solid og medrivende plade for folk med trang til lo-fi, skarpe riff og skarpsindig lyrik.