Brandt Brauer Frick

Af og til er det til at få øje på Brandt Brauer Fricks rødder, når der midt mellem de traditionelle technoelementer springer en smule jazz eller klassisk frem. Kombineret med deres analoge tilgang til musikken har de tre tyskere fundet et varmt og unikt lydbillede, som normalt kun skæmmes af en tendens til at blive en lille smule ensformigt. Det er dog ikke noget problem denne gang.

Her får trioen hjælp fra en række prominente navne på vokalfronten. Britiske Jamie Lidell imiterer Stevie Wonder på ‘Broken Pieces’, mens hans bidrag til ‘Empty Words’ er langt mere abstrakt. Den russiske house-maestro Nina Kraviz synger på ‘Verwahrlosung’ ligesom Om’Mas Keith, som senest leverede producerhjælp til Frank Oceans ‘Channel Orange’, også er med.

Gennem hele albummet står vokalerne dog i skarp kontrast til produktionerne. Hvor tyskernes lydbillede er stramt med en nærmest matematisk præcision, er vokalerne ofte løsslupne og heftigt manipulerede. En spændende kontrast, ikke mindst fordi Brandt Brauer Frick af og til lader sig inspirere af deres samarbejdspartnere og giver slip på det ellers ekstremt perfektionistiske håndværk.

Den strategi fungerer dog kun delvist. Har man hørt, hvor fængende ‘Ocean Drive (Schamane)’ pumper af sted, er det svært at forstå, hvorfor titelnummeret skal være så langtrukkent, eller hvorfor ‘Empty Words’ skal klinge så kaotisk. Det er bestemt værd at eksperimentere, selv med en opskrift, der som regel fungerer, men det lader til, at tyskerne har glemt nogle af deres største forcer på vej til Miami.