Beyoncé – svingede sit scepter med perfektion
Det er fuldstændig umuligt at forstille sig mere end allerhøjest en lillebitte håndfuld af nutidens andre udøvende popkunstnere på nogen måde være i stand til at eksekvere det overdådige totalshow, som The Queen B fuldstændig fejlfrit og overlegent rullede ud foran Forums 10.000 skrigende publikummer mandag aften. For det var med gigantiske marchtrommer, farvebombarderende lys- og effekteksplosioner, pompøse trompetfanfarer, stramt leverede dansekoreografier, rigeligt med vind i de krøllede lokker og sublimt volumniøse r’n’b-fraseringer.
»I just want to give you all I have«, proklamerede Beyoncé Giselle Knowles-Carter smilende i sit futuristiske, perlebesatte haute couture-outfit ovenpå den forpustende raketstart ’Run the World (Girls)’ og ’End of Time’, lige før hun som tredje nummer og med blanke øjne dedikerede balladen ’Flaws and All’ til sine trofaste fans.
Beyoncé holdt sit ord. Konstant strålende i midten af sine trofaste undersåtter i form af den kvindelige dansetrup, brass band-orkesteret, de labert svulstige korsangerinde-mamas og danserne Le Twins, og med et avanceret visuelt sceneshow og flerfarvede, lysende sansebombardementer til at akkompagnere hendes imponerende varme og nærværende vokal, viste dronning Beyoncé at hendes egen iscenesættelse som en Marie Antoinette-inspireret dekadent og ekstravagant popherskerinde ikke på nogen måde er en overdrivelse.
Læs også: Se Beyoncés mest opsigtsvækkende modeøjeblikke
Det er ikke noget hemmelighed, at Beyoncé med stilsikker overbevisning og kyndigt overblik drysser om sig med referencerne i en blanding af Josephine Baker, Audrey Hepburn, pin-up girl-ikonet Bettie Page, Dita von Teese, veninden Lady Gaga, Marilyn Monroe og selv Madonna. Men det er netop det, som Beyoncé kan. Hun udvælger med en herskerindes stålsatte overblik de bedste dansere, koreografer, sangtekster, melodier, sceneopsætninger og visuelle effekter til at understrege og forstærke sine pointer.
Indrømmet fik Beyoncés mange kostumeskift og instrumentale interludes, sammen med Forums svedildelugtende saunaforhold, midtvejs gennem koncerten lagt lidt en dæmper på publikums energi. Men iført et evigt overskudsstrålende og selvsikkert smil – og den konstant blafrende hårpragt – lod dronning B sig ikke kue. Derimod generobrede hun så let som at knipse med fingrene sit publikum og hev energiniveauet op til nye højder i en glitrende lilla heldragt og matchende stilletter sensuelt slænget ovenpå et piano under en vokal magtpræstation af balladen ’1+1’.
Læs også: Her er 13 ting du ikke vidste om Beyoncé
Derefter blev Bey – selvfølgelig under obligatorisk glimmerregn – fløjet ud på øen midt ude i Forums gulv, hvor hun først fremførte den laidback girlpower-hymne ’Irreplaceable’ under fællessang, og dernæst fik hele salen til at knipse i takt med bongotrommerne på ’Love on Top’, som hun toppede af med den moderne og powerkvinde-forbilledlige Destiny’s Child-sang ’Survivor’.
Beyoncés pompøst opkaldte ’Mrs. Carter Show World Tour’ er på ingen måde et koncertformat for alle. Den fierce, men også kontrolafhængige popperfektionist overlader nemlig intet til tilfældighederne. Hvert et skuldertræk, hoftevrid, strudsefjer og lyskegle er koordineret med en så militaristisk præcision, at det næsten er skræmmende – og i fare for at fremstå indstuderet og rutinepræget. At Bey også slår hårdt ned på uforudsete indslag bevidnede hendes kontante udmelding mod en pinlig og overdrevet dumsmart dude, der forsøgte at placerede et klask i hendes tillokkende booty. Queen B er kun mild og sød, så længe hun bliver behandlet derefter.
Læs også: Læs publikums reaktioner fra Beyoncé-koncerten
Men Beyoncé trives allerbedst netop dér i midten af kontrollen. Det er når alt kører præcis, som Mrs. Carter vil have det, at hun leverer det performancemæssige overskud, der gør hende til den største kvindelige popkunstner i dag, og som fik salen på kogepunktet med overbevisende leveringer af ’Crazy in Love’, ’Single Ladies (Put a Ring on It)’ plus den nye ’Grown Woman’.
Så selv om showet til tider var i fare for at fremstå overindstuderet og næsten omklamrende fejlfrit, manglede Beyoncé overhovedet ikke indlevelse, men beviste under afslutningen, en sammenblanding af Dolly Parton/Whitney Houstons ’I Will Always Love You’ og den gåsehudsfremkaldende ’Halo’, at hun sagtens forstår at nyde nuet, da hun lukkede øjnene og simpelthen lod suset fra salen omslynge sig.