Eleanor Friedberger

The Fiery Furnaces, Eleanor Friedbergers på-pause-band med brormand Matthew, står for en idiosynkratisk og sær indierock, der blandt resulterede i en konceptplade om deres farmors livshistorie (2005’s ’Rehearsing My Choir’). Eleanor er som solokunstner langt mere umiddelbar i sin tilgang: Her står den klassiske popsangskrivning i centrum.

De åbenlyse inspirationskilder for ’Personal Record’ er sangskrivere som Todd Rundgren, Harry Nilsson og – ikke mindst – Fleetwood Mac. Friedberger kombinerer de solvarme Californien-stemninger med den melankoli og længsel, der ligger på lur i de skygger, som solen kaster.

De mere umiddelbare popskæringer fungerer glimrende, som for eksempel den decideret hitegnede ’When I Knew’. ’Tomorrow Tomorrow’ skvulper døsigt derudaf med en fornem baslinje og eksploderer i et omkvæd velsignet med 1960’er-pigegruppe-opløftethed. ’I Am the Past’ og ’She’s a Mirror’ er ren Stevie Nicks, og sidstnævnte har tilmed den mest Stevie Nicks-agtige sangtitel på denne side af softrock-dronningens egen ’Gold Dust Woman’.

Læs anmeldelse: Eleanor Friedberger ‘Last Summer’

Albummet er på sin side en kende uforpligtende og pasticheagtigt, men Friedberger er en tilpas begavet sangskriver til, at projektet samtidig synes at leve op til den i udgangspunktet lettere paradoksale titel. Det endelige stik tages i den forbindelse hjem med næstsidste skæring, ’Other Boys’, der er en kompleks, melankolsk fortælling udfoldet over seks minutter, hvor tidens gang, længsel, tab og nostalgi simrer som et skyggefuldt bagtæppe for solskinnet andetsteds.

Friedberger står i stor gæld til 70’ernes californiske popvellyd, og selv om der intet nyt er under solen her, optegner hun mere end blot blege kopier af den farvestrålende originaltegning.