Maya Jane Coles

Maya Jane Coles har inviteret alle vennerne med til fest. Den britisk/japanske producer har på sit seneste album nemlig næsten ligeså mange gæsteoptrædener som hun har numre. Når gæsterne spænder fra den franske technokilling Miss Kittin til Hercules and Love Affairs Kim Ann Foxman med et stop hos Tricky undervejs skulle man tro, at albummet lydmæssigt ville spænde ligeså vidt. Det er desværre ikke tilfældet.

Størstedelen af albummet er nemlig skåret efter samme model: Coles slår tonen an med et mørkt og bastungt groove, der føles som house men klinger af post-dubstep. En mystisk, indadvendt, eller særegen kvindevokal indtager scenen og enten katalyserer eller kæmper imod mørket. I sig selv ikke noget skidt format, og ved de første gennemlytninger er det let at lade sig betage af, hvor skønt det hele passer sammen.

Sammenhæng er der nok af, men variationen halter. De meget ens opskrifter udstiller nemlig klart hvilke numre (og gæster, naturligvis), der kan skille sig fra mængden. Her er Kim Ann Foxman blandt andet et glimrende eksempel på, hvordan et simpelt hook og en kølig vokal kan forædle den ellers velkendte opskrift.

‘Comfort’ er stadig en fin lytteroplevelse, selv om man ikke får meget mere ud af albummets 12 numre end hvad en god ep kunne have klaret. Det er ærgerligt, da både Coles og gæster for det meste gør det glimrende. Hvis det hele skal falde på plads næste gang, skal Coles dog gentænke albumformatet og turde give slip på lidt mere af komforten.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Maya Jane Coles. 'Comfort'. Album. Playground.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af