Sampha

Sampha er den seneste menig til at melde sig til den hær af britiske artister, der har bidraget til ørigets overherredømme på den elektroniske musikscene, og efter hans tidligere gæsteoptrædener for blandt andre SBTRKT kunne man måske forvente, at han sluttede sig til den stil, som Disclosure og AlunaGeorge har haft succes med. I stedet placerer Sampha sig i den mere tilbagelænede ende af skalaen med sit indfølende lydbillede, der på hans debut-ep for det meste udgøres af hans ukonventionelle vokal, stemte klavertoner og vægtløse kompositioner, der forfalder med samme flygtighed, som de opstod.

Flygtigheden modsvares i tekstuniverset, hvor håndgribelighed og nærvær (eller snarere begæret herefter) er gennemgående temaer, som eksemplificeret i ’Without’ (»I don’t wanna say you’ve got me / I’m just glad that you’re here«) og den afsluttende ’Can’t Get Close’, der kan høres som både en ode til Gud og Samphas afdøde far.

Læs også: Top Track: Sampha ‘Indecision’

Ligeledes er gentagelse et tema i såvel tekst som musik. Men som det er med gentagelser, risikerer de at blive enerverende, og sine steder sker det også for Sampha, at hans lyd repeterer sig selv til det unødvendigt monotone.

Briten producerer de fleste af sine sange i sin brors gamle værelse, og måske er det netop sådan et personligt rum, der skal til for at kreere den intime lyd, der er blevet hans kendetegn. Men det ville ikke skade, hvis han på et kommende album trådte lidt ud af tryghedszonen, som han på sine mange samarbejder med andre kunstnere allerede har bevist, at han tør.