Factory Floor

Factory Floors debutalbum er lyden af maskiner. Modsat mange af kollegerne giver briterne dog kun forsvindende lidt modspil, når først synthesizere og trommemaskiner går i gang. Trioen trækker i stedet på en nærmest grænseløs fascination af det rå og industrielle.

På størstedelen af albummet er maskinerne nemlig i centrum. ‘One’ lyder som om hele fabrikken forsøger at blive én enhed, men fortsat falder ud af takt, mens ‘Fall Back’ lyder meget lig en ung James Murphy, dog uden den flabede vokal. De vokaler, vi får, er sparsomt fordelt over albummets ti skæringer og fortaber sig ofte i maskineriet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den strategi sagtens kan fungere. Når den virker, er det dog fordi, at musikken rammer et magisk punkt mellem det dansable og det nærværende, hvor der nok er rå puls til dansegulvet, men også krydderi nok til, at helheden bliver til noget større end bare en række instrumenter. Factory Floor rammer ikke altid den rette balance.

‘Turn It Up’ og ‘Work Out’ bløder maskineriet op med en solid omgang flabede synths, og pludselig er der liv. Virkemidlerne er simple, men stadig imponerende effektive.

‘Factory Floor’ er det monotone lydbillede til trods et relativt ujævnt album, hvor de samme ingredienser skaber både det fantastiske og det forglemmelige. Det lader til, at gruppen sagtens kan finde uslebne diamanter med den opskrift, men hvis det skal lykkes oftere, skal de holde maskinerne i kortere snor.