Danny Brown

Allerede i første vers på Danny Browns nye album møder vi narkoafhængige med nåle i armene, prostituerede mødre og lejligheder der er så kolde at man kan se sin vejrtrækning i dem. »It’s the Michigan way«, rapper han, og det er faktisk Detroit i Michigan der er hovedpersonen på ’Old’, både tematisk og æstetisk.

For mens Danny Browns hyperenergiske ’XXX’-mixtape fra 2011 var fuld af skinger stemmeakrobatik og eksperimenterende elektroniske beats, er ’Old’ en tilbagevenden til æstetikken fra Detroit-rapperens tidlige, mindre kendte ’Detroit State Of Mind’-mixtapes. Den relativt ukendte Paul White og Stones Throw-produceren Oh No, der er Madlibs bror, leverer produktioner der kryber langsomt og uhyggeligt frem, som tidlige Wu-Tang-beats. Men den skæve, støvede sample-teknik er selvfølgelig især gældsat til Detroit-legenden J Dilla, der som ingen anden har præget den undergrundslyd som albummet dyrker.

Læs også: Guide: De 10 vigtigste numre i New Yorks rap-renæssance

Albummets hovedperson holder sig fra de vanvittige narkoeskapader og syrede splatterbilleder der gjorde ’XXX’ berygtet og ham selv berømt. På ’Lonely’ rapper han »don’t nobody really know me«, mens ’Clean Up’ handler om at droppe stofferne. Når de bizarre billeder fra ’XXX’ dukker op, som på ’Torture’, er de fuldstændig blottede for humor: »Remember one time, this fiend owed the boss / put peanut butter on her pussy, let his pits lick it off«.

Der er et par hektiske festsange på albummets anden halvdel, der føles som pligtopfyldende indrømmelser, for albummet er egentlig på vej til et helt andet, mørkt og mere alvorligt sted. Danny Brown er på vej til Detroit.