De to rappere i Run the Jewels er en umage duo.
El-P er en new yorker, der i starten af 00’erne regerede undergrunden med det legendariske Def Jux-pladeselskab. Han laver industriel, avantgardistisk hiphop – ofte med abstrakte tekster om at føle sig overvåget af mystiske magter i samfundet.
Atlanta-rapperen Killer Mike, derimod, blev oprindelig berømt som den mest lovende rapper i miljøet omkring Outkast og har siden kontinuerligt overbevist med album, der både er personlige og har stærke socio-politiske budskaber.
Den ene er vokset op med fiskeri og jagt og elsker gamle biler, den anden er en typisk, bleg storbydreng. Alligevel har de to en ubestridelig naturlig kemi, der indtil videre er udmundet i ‘Run the Jewels’-albummet fra i år, og man får også indtrykket af, at et oprigtigt og tæt venskab forbinder dem.
Vi mødte duoen, da de i sidste uge var i København, og forsøgte her at komme tættere på det her exceptionelle og exceptionelt ukonventionelle ven- og makkerskab ved hjælp af otte nedslagspunkter, der belyser forskelle, ligheder og hvorfor det ikke er truende, når man siger, at man vil skyde en puddelhund.
Jeg møder Run the Jewels i baren på Ascot Hotel på Studiestræde i København, og de to rappere virker nogenlunde ligeså forskellige, som man kunne forestille sig det. El-P er lidt sent på den, en smule distræt og kaffetrængende, mens Killer Mike udstråler Zen-lignende ro, og viser mig billeder af hans barber shop i Atlanta og af en bil (’72 Buick) han er ved at bygge.
Da interviewet skal til at starte, bestiller han en whiskey med Sprite, men kun fordi baren ikke har kakaomælk. El-P får den tiltrængte kaffe, og foreslår, at vi måske skal starte interviewet, før han falder i søvn midt foran mig. Så jeg spørger om første gang de mødte hinanden.
El-P: »Vi havde en fælles ven, der havde arrangeret mødet. Jeg fløj ned til Atlanta for at møde Mike og lave et par jams. Men så sad vi bare og snakkede lort i over en time. Jeg kunne lide ham med det samme. Selv om han jo er sådan et røvhul! Det synes jeg var ret cool af mig, at jeg lod ham blive venner med mig«. Killer Mike griner brummene og overbærende, som om han har hørt en del af den her slags jokes.
Killer Mike: »Jeg vidste indenfor 24 timer, at vi ville blive venner. Vi er lige gamle og har mange af de samme ideer. Og de områder hvor vi var forskellige, synes vi var interessante«.
2. De små forskelle
El-P taler kækt og hurtigt, som en typisk new yorker. Han kommer med mange one-liners, ligesom dén om, at Killer Mike, (der virker som jordens roligste og flinkeste mand) er et røvhul. Han er nærmest en hiphop-Woody Allen. Killer Mike er til gengæld mere velovervejet og taler i helstøbte sætninger. Jeg spørger, om han kan uddybe hvilke forskelle der var mellem ham, og vennen fra New York.
Killer Mike: »Bare sådan nogen skæve ting. El-P elsker at eksperimentere – han kan lide al mulig slags mad, mens jeg kan lide steak og kartofler. Jeg spiser amerikansk mad, men han er en foodie. Han er fra New York, så han voksede ikke op med at jage og fiske og dræbe ting, det gjorde jeg. Han har endda et pas som ID! Det forstår jeg ikke. Jeg har et kørekort, og han kører slet ikke, mens jeg er besat af biler«.
El-P: »Og så er der også det, at Mike er balletdanser, hvilket jeg virkelig ikke forstår. Og alligevel er jeg stadig venner med ham«.
Killer Mike (griner igen det brummende grin): »Han er god at snakke lort med. Og det er meget vigtigt for mig. Det er derfor, jeg ejer en barber shop, så kan man snakke lort hele dagen«.
3. Shit-talking som rapdisciplin
Det er naturligvis et fantastisk fundament for at venskab, at man er god til at snakke lort sammen. Men at det også kan være fundament for fantastisk musik, er ikke ligeså selvfølgeligt, især ikke når man tænker på, at El-P og Killer Mikes seneste soloalbum i høj grad har været personlige og alvorlige projekter. El-P fortalte om konspirationsteorier og om droner i skyerne over Brooklyn, mens Killer Mike tordnede mod Ronald Reagan og racediskrimination. Hvordan fungerer det på Run the Jewels’ album?
Killer Mike: »Det jeg kan lide ved Run the Jewels er, at det nærmest er teater. Ordene er koncise, skarpe og skøre. Nogen dele er helt absurde. Det er som en film, der ikke har en lineær fortælling, men en række af de vildeste scener, man kan forestille sig. Nærmest som om det var animeret. Mine soloplader er personlige, socialt bevidste og politiske, men Run the Jewels, er noget helt skørt«.
El-P: »Vi havde det helt klart sjovt med at forsøge at overgå hinanden i vildt billedsprog«.
Killer Mike: »Vi rapper om at skyde efter børn eller hunde! Jeg rappede, at jeg skød en fucking puddel! (På tracket ‘Run the Jewels’, red.) Det er det mest absurde, jeg nogensinde har hørt«.4. At skyde en puddelhund
Killer Mike og El-P har tydeligvis haft det vanvittig sjovt med Run the Jewels-projektet. På et tidspunkt siger El-P, at de har lavet albummet »ligesom teenagere«. Men dette er undergrunds-kongen El-P, der startede det legendariske Def Jux-pladselskab, og hvis motto plejede at være »independent as fuck«. Selvfølgelig kan han også sætte deres absurde shit-talking ind i et større perspektiv.
El-P: »Alle rappere er så absurde med deres løgne og bullshit, som de vil have os til at tro på, så hvorfor ikke bare tale om at skyde en puddel? Det er ligeså ægte som alle de motherfuckers, der lader som om de sælger stoffer. Hvis vi alle alligevel bare leger en leg, så ville vi lege den dummeste leg, man kan, og få det til at lyde så sjovt som muligt. Man kan ikke gå fra denne plade uden at smile lidt. For vi truer dig jo ikke virkelig. Ved du hvad der er truende? Dumme ideer. Det er ikke truende at sige ’jeg skyder din puddel’«.
5. Er Run the Jewels et anti-’Watch the Throne’?
Det største og mest eksklusive hiphop-album i nyere tid er nok Kanye West og Jay Z’s opulente ’Watch the Throne’, et album som Run the Jewels er blevet sammenlignet med og ofte set som en slags antitese til. Og når El-P siger, at puddelskydningsteksterne er en slags absurditets-ækvivalent til mainstreamens fortællinger om bling, blær og biler, er det fristende at høre, hvad de synes om sammenligningen?
Killer Mike: »Jeg vil ikke sammenlignes med Watch the Throne, ikke engang hvis det er som antitesen til det. Jeg føler at vores album er noget helt andet«.
El-P: »Ja, men jeg forstår godt sammenligningen…«
Killer Mike: »Jeg kan også godt se analogien, men vores album var præsenteret anderledes og markedsført anderledes. Det tredje medlem i Run the Jewels er publikum. Man er ikke bare voyeurs, der ser på en livsstil som man ønsker, man havde«.
El-P: »Men næste gang vi laver et album, så er der måske en anden gruppe, der bliver kaldt ’de nye Run the Jewels’. Det er bare et referencepunkt. Jeg ville hellere have været det nye EPMD, men ok«.
6. Magi i skoven
I internettiden foregår mange samarbejdsprojekter udelukkende over nettet. Men en ting, som adskiller Killer Mike og El-P’s Run the Jewels-projekt fra det meste samtidige hiphop, er deres arbejdsmetode. De to rappere er nemlig fysisk til stede sammen, når de laver deres musik. Og det virker ikke som om, at det går kedeligt for sig.
El-P: »Jeg laver nogen beats, og så overtaler jeg Mike til at flyve til New York. Så tager vi ud i skoven til et studie med en ordentlig røvfuld psykedeliske svampe, ryger en masse weed og indspiller sange. Der er sådan et særligt sted, vi tager hen. Vi forsøger at skabe magi, og vi tror på, at man er nødt til at være i samme rum sammen for at få det til at ske«.
7. Svampesyner
Det er nu ikke ligefrem det mest almindelige syn i hiphopverdenen, at en avantgarderapper fra New York og en typisk, afslappet Atlanta-rapper tager ud i skoven og tager svampe. Kommer nogen af billederne fra deres tekster derfra?
Killer Mike: »Jeg kan lide forvrængningen. Jeg kan lide at lyset og lyden forandrer sig. Jeg mener, verden er hvad den er, men det her er ligesom at være inde i en anden persons bevidsthed. Jeg kan lide at se på ting gennem det lys, at høre og føle ting på et andet niveau«.
El-P: »Vi er alle frekvenser, vi vibrerer, svampe får dig bare til at vibrere anderledes og til at tune ind til andre ting. Jeg føler en forbindelse til noget andet, og ser noget andet, men det er ikke nødvendigvis en afgørende komponent af musikken. Vi har ikke brug for svampe for at finde på vilde billeder. Men nej, jeg kan ikke lyve, vi var på svampe, da vi lavede det her shit«.
8. Cool motherfuckers og batshit insane galninge
På et tidspunkt forklarer El-P, at ham og Killer Mike mødte hinanden på det helt rigtige tidspunkt. At de var gamle nok til at være ligeglade med forventninger og succes, og bare ville lave den musik de havde lyst til at lave. Det lyder som om, de er blevet gamle – men musikken lyder jo alt andet end rolig og afklaret?
El-P: »Det er fordi vi er sindssyge! Batshit fucking crazy! Men vi er stadig nogen cool motherfuckers, for vi har prøvet lidt af hvert i vores tid. Men vi har regnet den ud. Man er gladest, når man er skør og man ved, at man er skør. Når man er skør og tror, at man ikke er skør, hvilket er det man render rundt og laver i sine 20’ere, så undrer man sig over, hvorfor verden er så hård og sådan noget lort. Men når man regner ud at man er skør, så ser man, at det ikke er meningen, at man skal forstå verdenen. Så ja, vi er nogen cool motherfuckers. Men musikken er stadig rå«.
Run the Jewels er eftersigende på vej med et nyt album i 2014.