Synd & Skam

I juni slap undergrundsyndlingene den fænomenalt spraglede ‘Lad mig falde ind til dig’ som første halvdel af et todelt debutalbum. Anden halvdel prydes af en lidet rammende titel, for er der noget, de krøllede ungersvendes musikalske smeltedigel af snottet postpunk, barokke avantgardistiske improvisationer, dundrende støjudbrud og pilskæve modernistiske sprogblomster på modersmålet ikke er, så er det midtsøgende. Synd & Skam er lidt til en side. Heldigvis.

‘Mærk jeres kroppe’ er en pragtfuld bralrende a cappella, hvor frontmand Asger Hartvig lyder som en omtåget poetisk original på spontansviptur fra den lukkede. »Mærk jeres kroppe spændte ud over glinsende, flammende plader af stål / læberne spændte ud over jeres tænder i smil og gråd / blomster og blod«, lyder formaningen fra den ordekvilibristiske galning. Og sikke man pludselig mærker sin krop i selskab med denne inciterende sproglige musiceren.

Læs anmeldelse: Synd og Skam ‘Lad mig falde ind til dig’

De vidunderligt eksalterede ‘Kategori’, ‘Ind i dit kød’ og ‘De hænder’ ligger i forlængelse af den anarkistiske kaosrock på debut-ep’en ‘Blafret ør af kjoler’. »Halter ned ad gaden med halen mellem benene« rabler Hartvig på førstnævnte, der lyder som et velsmurt musikalsk engangsknald mellem Peter A.G.’s semispastiske freakouts og Gang of Fours koleriske og mavepustende postpunk.

Ypperligst er dog den dekonstruerede balladekunst i den lige dele ømme og skingre ‘Op ad dine lår’, hvor balanceakten mellem de skævt ringlende guitarer, æteriske blæsere og Hartvigs store indlevelse i fremførelsen af den saftigt erotiske nonsenstekst tager seriøse kegler.

Synd & Skam har med deres to albumkapitler leveret et par af årets væsentligste danske udgivelser, der tilsammen udgør et ufattelig stærkt debutalbum.